SKØNHED OG SPA
Vigtigt ved booking i skoleoplæringen
Når du booker en tid hos en lærling i skoleoplæringen, skal du være opmærksom på, at behandlingerne udføres som en del af et læringsforløb. Det betyder, at behandlingstiderne kan være forlængede, og der kan forekomme mindre fejl undervejs. Lærlingene befinder sig på forskellige faglige niveauer, hvilket afspejles i både arbejdsgang og resultat. Vi takker for din tålmodighed og forståelse – din booking er med til at støtte vores elevers faglige udvikling som lærlinge indtil de finder en læreplads.
Alle lærlinge begynder på et grundlæggende niveau på deres 1. år. Her arbejder de under vejledning og har ekstra tid til sine behandlinger fx de behandlinger der kan indgå til svendeprøve og er blevet introduceret på 2. Grundforløb. Mere advancerede behandlinger udføres af mere erfarne elever og elever på 2. år, der kan arbejde selvstændigt med mere komplekse opgaver og tilpasning af deres behandlingsforløb efter kundens behov fx på 2. Fase med Nimue ansigtsbehandlinger, kropsbehandlinger eller andre behandlinger såsom Lashlift eller diverse apparatur til ansigtsbehandlinger.
Tidsbestilling & behandlinger
Dette er en online service, som giver dig mulighed for at bestille tid hos Skønhed & Spa - SDE Kosmetiker skoleoplæring.
- En ny tid kan bestilles senest 60 min før ønsket behandlingstidspunkt.
- Bemærk at Alle tider inkluderer modtagelse og afslutning.
- En behandling er tit og ofte en meget individuel sag, det betyder at ikke alle behandlingsforme kan bestilles via nettet
- Hvis du søger en bestemt behandling som ikke findes i bookingsystemet, bedes du venligst rette henvendelse direkte til en af vores kosmetiker elever
Reception kontakt
Ønsker du at bestille tid direkte eller har nogen spørgsmål kan du kontakte os på:
- Telefon/Tekstbesked 40 12 53 99
- E-mail: [email protected]
Nye brugere
Ovenfor tastes din personlige bookingkode Hvis du ikke har fået en kode, skal du klikke på det første "link" under feltet Herefter sender vi koden som SMS til din mobiltelefon Husk at bookingkoden er personlig, og må ikke overdrages til andre
Skoleoplæring & oplæringsmål
Det er vores ambition, at vores skoleoplæring drives, så det minder mest muligt om hverdagen i en virksomhed. Hverdagen og omgangstonen er tilpasset kulturen i branchen og ikke en ”skoleverden”. Vi tilstræber at have fokus på synergi imellem arbejdsopgaverne i skoleoplæringen og undervisningen på hovedforløbene via bevidst at arbejde med forskellige oplæringsmål som giver mening inden et givent hovedforløb.
Læringsmiljø
Mellem 6 forskellige skoleperioder bliver elevernes praktiske færdigheder trænet og forfinet i skoleoplæringen eller ude ved deres mestre. Her arbejder de under realistiske forhold og udfører behandlinger på kunder, hvilket giver mulighed for at omsætte teori til praksis. Kombinationen af skoleundervisning og oplæring sikrer en helhedsorienteret tilgang til læring og forbereder eleverne til arbejdslivet som kosmetikere.
Til skoleperioder er hovedforløbene bygget op om forskellige temaer og opgaver:
- Hovedforløb 1: Kundehåndtering, salg og vejledning
- Hovedforløb 2: Helhedsforståelse & kundetyper
- Hovedforløb 3: Huden og specialbehandling
- Hovedforløb 4: Min kommende klinik
- Hovedforløb 5: Huden og kostvejledning
- Hovedforløb 6: Professionel kosmetiker
Jóhann Daníelsson, Skoleoplæringsinstruktør / Faglærer / Kosmetiker Direkt kontakt: [email protected]